Om mig
Jeg fandt mig selv på vejen
Som ung var jeg på de vilde vover, rejste i Indien og Nepal, boede i Mexico, krydrede giraffen og spiste af månen. Intet var for stort eller for småt. Jeg kastede mig igennem livet som en opdagelsesrejsende uden kort. Jeg ville vide, forstå, have det sjovt, elske, nyde, finde hvad jeg ikke vidste, – søgte nemlig efter mig selv.
Da livets alvor gik op for mig, lagde jeg spradebassen på hylden og tænkte, at hun nok var lidt forkert. Men nu, i voksen alder, har jeg atter lokket hende frem i lyset. Taget hende under armene og såvel i alvor som i leg, elsker jeg at hjælpe andre mennesker med at blive rystet på plads.
Her står jeg nu. Jeg elsker stadig at rejse, opleve og undersøge – oftest som mental opdagelsesrejsende.
Hypnosen er ikke et mirakelmiddel, men en metode, jeg som menneske kan bruge til at hjælpe andre mennesker.
Det er det, som driver mig.
Min faglige rejse
Et arbejdsliv med mennesker i centrum
Interessen for mennesker, udvikling og muligheder har været omdrejningspunktet i hele mit arbejdsliv.
Siden 1995 har jeg arbejdet med kommunikation, samarbejde og trivsel. Jeg har udviklet, undervist, trænet og samarbejdet med flere tusind ansatte med funktioner på stort set alle niveauer i både offentlige og private virksomheder og organisationer.
Jeg har arbejdet med både åbne og lukkede kurser og efteruddannelsesforløb samt individuelle trænings- og coachingforløb. Siden marts 1998 har jeg været selvstændig med firmaet Absolut Kommunikation.
Kommunikation, udvikling og det hele menneske
Min egen faglige rejse begyndte tidligt. Siden 1980 har jeg deltaget på forskellige kurser og uddannelser inden for kommunikation og personlig udvikling.
Jeg er uddannet yogaterapeut og havde i 1984 min egen klinik, Kreativt Center for Naturlig Balance, med små intensive yogahold, massage og individuel samtaleterapi. Jeg har også arbejdet som fitnesschef på hotel og konferencecenter samt som aerobicinstruktør på forskellige centre på Fyn.
Derudover har jeg været afdelingsleder i Access Sprogcenter, arbejdet med individuelt tilpassede sprogkurser til erhvervslivet og uddannet mig til erhvervsdiplomleder med speciale i service og kommunikation.
Fra kommunikation til hypnose
I dag samler jeg mange års erfaring med mennesker, kommunikation og personlig udvikling i mit arbejde med hypnose.
Jeg er certificeret Master Coach samt certificeret i DiSC Discover og Extended DiSC. Jeg er desuden Direct Navigation Hypnotisør og NGH-certificeret hypnoterapeut samt uddannet inden for ledelsescoaching, NO-Stress og The Rapid Pain Technique fra Academy Betterlife.
Jeg har haft klinikken Hypnosen siden 2016 og driver i dag Shin Hypnose Odense C – en del af Shin Hypnose klinikker.
Min nysgerrighed på mennesker og livet har også ført mig på længerevarende rejser, blandt andet til Indien og Mexico.
Certifikater
Jeg har opnået certificering i nedenstående teknikker. Klik på hvert billede for at se en større version.
Jeg er medlem af disse foreninger